En graviditet kommer ikke længere som en overraskelse i disse dage. Prævention gør det muligt at have sex uden at blive gravid. Der findes mange forskellige præventionsmidler. De fleste af dem er beregnet til brug af kvinder. I denne tekst kan du læse alt om forskellige former for prævention og hvordan du bruger dem.

Prævention
Behandlinger
- Alle behandlinger
- Receptpligtige lægemidler
- Ikke-receptpligtige lægemidler
- Relevans
- Navn A-Z
- Navn Z-A
- Pris lav-høj
- Pris høj-lav
Hvad er Dokteronline?
Du vælger din behandling
Lær mulighederne at kende, og vælg den bedste behandling til dig.Vi ser med sammen med dig
En læge ser på dit medicinske spørgeskema, og sender din recept til et af de tilknyttede apoteker.Nem levering hjem til dig
Du modtager din pakke hurtigt og nemt derhjemme.
Hvad er prævention?
Prævention er en metode til at forhindre en uplanlagt graviditet. Det kan gøres på forskellige måder. Nogle præventionsmidler (barrieremidler) forhindrer sædceller i at nå livmoderen. Andre præventionsmidler får forholdene i de kvindelige kønsorganer til at ændre sig, hvilket gør graviditet umulig.
Hvilke former for prævention findes der?
Vi kan groft opdele prævention i to hovedtyper: hormonelle præventionsmidler og ikke-hormonelle præventionsmidler. Derudover er der en tredje mulighed: permanent prævention (sterilisering).
Hormonelle præventionsmidler
- P-pillen
P-piller er et af de mest brugte præventionsmidler. P-pillen virker på basis af hormoner. De fleste p-piller er en kombination af de kvindelige kønshormoner østrogen og gestagen. Disse stoffer doseres på en sådan måde, at de hæmmer ægløsningen, så der ikke frigives æg. Derudover ændrer hormonerne strukturen af livmoderslimhinden. Dette gør det sværere for sædceller at trænge ind i livmoderen, og et befrugtet æg kan ikke sætte sig fast.
Typer af p-piller
Der er forskellige typer p-piller, som du kan vælge imellem. Det kan nogle gange skabe forvirring.
- Enfasepille: Med denne type pille har alle tabletter i strimlen samme sammensætning. Hver pille indeholder derfor den samme dosis af de virksomme stoffer.
- Hvis enfasepillen indeholder mindre end 30 mikrogram østrogen, kalder vi det en sub-30-pille.
- Hvis pillen indeholder 30 til 50 mikrogram østrogen, er det en sub-50-pille.
Jo mindre østrogen en pille indeholder, jo mindre sandsynligt er det, at den giver bivirkninger.
- Flerfasepille: Med denne type pille er doseringen af de virksomme stoffer forskellig. Den ene pille indeholder mere østrogen eller gestagen end den anden. Flerfasepillen efterligner den naturlige hormonbalance i en menstruationscyklus. Forskellene i dosering kan genkendes på tabletternes forskellige farver.
- Minipille: Der findes også p-piller, der kun indeholder ét hormon (progesteron). Disse såkaldte minipiller er lettere, har mindre risiko for bivirkninger og kan også bruges, hvis du ammer.
Brug af p-piller
P-piller er en meget pålidelig præventionsmetode, forudsat at du tager dem korrekt. Brugen af p-pillen varierer efter type. Med de fleste p-piller tager du 1 tablet hver dag i 3 uger. Herefter følger en såkaldt pauseuge: 7 dage, hvor du ikke tager en pille. I løbet af denne uge vil der være blødninger svarende til en menstruation, men generelt ret lette. Dette kaldes en bortfaldsblødning. Du er også beskyttet mod graviditet i pauseugen. Der findes også p-piller, hvor der ikke er pauseuge. Du tager da en pille hver dag, indtil blisterpakningen er tom, og fortsætter derefter straks med den næste blisterpakning. Afhængigt af typen af p-pille vil der stadig komme en bortfaldsblødning. P-pillens virkning aftager hurtigt. Hvis du holder op med at bruge dette præventionsmiddel, er du frugtbar igen næsten med det samme.
P-piller til andre formål
Nogle gange tager kvinder p-piller af andre årsager end prævention. For eksempel fordi de lider af menstruationsforstyrrelser, såsom kraftige blødninger, mange menstruationssmerter eller et meget uregelmæssigt menstruationsmønster. P-pillen erstatter naturlige menstruationer med milde, regelmæssige bortfaldsblødning, som mindsker disse symptomer.
Kvinder, der tager p-piller, kan udskyde deres menstruation. Det kan f.eks. være nyttigt, hvis du skal opereres, på ferie, har en sportskonkurrence eller hvis din menstruation af en anden årsag er ubelejlig.
Fortrydelsespille
Fortrydelsespillen er ikke det samme som en almindelig p-pille. Den såkaldte 'morgen-efter-pille' har kun til formål at forhindre graviditet efter ubeskyttet samleje. Fortrydelsespillen indeholder en vis mængde hormoner, der hæmmer ægløsningen og/eller forhindrer et befrugtet æg i at sætte sig fast. Derved kan graviditet ikke forekomme. Tabletten skal dog tages så hurtigt som muligt: helst inden for 12 timer, men under alle omstændigheder inden for 3 til 5 dage efter ubeskyttet samleje.
P-sprøjte
Kvinder, der har svært ved at tage en pille hver dag, kan vælge en p-sprøjte. Hormonerne sprøjtes ind i kroppen, hvorved der ikke kan forekomme graviditet i 12 uger. P-sprøjten indgives af en læge eller sygeplejerske.
P-stav
Et hormonimplantat består af en lille stav, der placeres under huden i overarmen. Implantatet frigiver en lille dosis hormoner hver dag. Herved er du kontant beskyttet mod graviditet i 3 år. P-staven indsættes af en læge eller sygeplejerske.
P-plastre
Ved brug af p-plaster optages hormonerne i blodet gennem huden. Plastret skiftes en gang om ugen. Efter tre uger er der pauseuge. I løbet af denne uge starter en bortfaldsblødning.
P-ring
En p-ring frigiver hormoner ind i skedens slimhinde. Ringen bliver siddende i tre uger, hvorefter der følger en pauseuge. Ringen er nem at sætte i og tage ud. Handlingen kan sammenlignes med at indsætte en tampon.
Hormonspiral
En spiral kaldes også en Intrauterine Device (genstand i livmoderen) eller IUD. Den består af et lille anker i plastik, som en læge indsætter i livmoderen. Spiralen frigiver en lille mængde gestagen hver dag. Det betyder, at du hele tiden er beskyttet mod graviditet. Hormonspiralen skal udskiftes efter 5 år.
Ikke-hormonelle præventionsmidler
Der er også måder at forhindre graviditet på uden brug af hormoner. Barrieremidler som kondom eller pessar er meget velegnede til dette. Et andet ikke-hormonelt præventionsmiddel er kobberspiralen. Ikke-hormonelle præventionsmidler har ingen bivirkninger og kan uden problemer bruges af ammende kvinder.
Barrieremidler: Et barrieremiddel forhindrer sædcellerne i at nå livmoderen. Disse præventionsmidler danner bogstaveligt talt en barriere mellem sæden og livmoderen.
Der findes forskellige typer:
- Kondom: Foreløbigt er kondomet den eneste ikke-definitive præventionsmetode beregnet til mænd. Kondomer er sikre, så længe de bruges i henhold til anvisningerne. Fordelen ved et kondom er, at dette præventionsmiddel også beskytter mod en STI (seksuelt overført sygdom eller kønssygdom). Kondomer findes i mange former og størrelser. Vælg en variant, der passer godt, og som føles behagelig.
- Femidom: Femidomet består af en slags pose med en gummiring. Du sætter kondomet ind i skeden (op til 24 timer) før samleje. Du behøver altså ikke at afbryde de seksuelle handlinger, hvilket er tilfældet, når du bruger et mandekondom. Femidomet beskytter også mod kønssygdomme.
- Pessar: Et pessar er en gummihætte, der placeres over livmoderhalsen. Dette kan gøres fra 2 timer før samleje. Brug altid pessaret i kombination med et sæddræbende middel. Efter samleje skal pessaret efterlades i skeden i yderligere 6 timer. Først da er det sikkert, at alle sædceller er blevet dræbt, og hætten kan fjernes sikkert.
- Kobberspiral: En kobberspiral er en lille, ankerformet genstand, der placeres i livmoderen. Spiralen frigiver kontinuerligt en lille mængde kobber. Dette gør sædceller inaktive, hvilket forhindrer befrugtning i at finde sted. På denne måde beskytter en kobberspiral mod en uønsket graviditet i omkring 5 til 10 år. Spiralen indsættes i livmoderen af en læge.
Permanent prævention
En permanent form for prævention er sterilisering. Ved dette kirurgiske indgreb afsluttes fertiliteten permanent. Man kan som udgangspunkt ikke få børn efter sterilisation. Sterilisering er derfor kun beregnet til personer, der ikke (længere) ønsker at få børn. Både manden og kvinden kan blive steriliseret.
Sterilisering af mænd
Under en vasektomi (sterilisering af manden) skæres sædlederen over. Som følge heraf indeholder sæden ikke længere sædceller, og befrugtning kan ikke forekomme. Operationen udføres af en urolog.
Sterilisering af kvinder
Hvis en kvinde vælger sterilisering, lukkes æggelederne. Som følge heraf kan frugtbare æg ikke længere komme i kontakt med sædcellerne. Nu om dage udfører en urolog kun dette kirurgiske indgreb gennem 2 små snit i bugvæggen (laparoskopi).
Sterilisering sker ambulant for både mænd og kvinder. Dvs. du kan tage hjem samme dag.
Alternativ præventionsmetode
Sikre dage
En anden måde at ikke blive gravid på, men uden brug af almindelige præventionsmidler, er sikre dage. Herved beregnes, hvornår en kvinde er frugtbar. I den frugtbare periode har man ikke samleje eller vælger en barrieremetode (kondom eller pessar). Der er flere måder at beregne en kvindes frugtbare periode på:
Temperaturmetode
Omkring ægløsning stiger en kvindes kropstemperatur en brøkdel. Ved at måle temperaturen hver dag kan en personlig frugtbarhedsprofil beregnes. Der findes specielle termometre og computere, der foretager beregningen. Men denne metode kan også udføres manuelt.
For nøjagtigt at kortlægge temperaturudsving skal temperaturen tages på samme tidspunkt hver dag. Hvis du afviger fra dette, kan kropstemperaturen allerede have ændret sig igen, hvilket gør måleresultatet mindre pålideligt. Faktorer som alkoholindtagelse, for lidt søvn eller for meget stress kan også påvirke måleresultaterne.
Cervikal slimmetode
Omkring ægløsning ændres sammensætningen af slimhinden i livmoderen. Ved dagligt at undersøge slimet fra skeden kan det afgøres, om en kvinde er frugtbar eller ej. Det er ikke altid nemt at bemærke forskellene i slimhinden.
Kalendermetode
Med en regelmæssig cyklus kommer ægløsningen (og dermed den frugtbare periode) også på faste tider. Ved at spore cyklussens mønster på kalenderbasis kan man forudsige den frugtbare periode. En uregelmæssig cyklus gør det meget sværere at kortlægge den frugtbare periode.
Forbundne risici og bivirkninger
Der kan være risici og bivirkninger forbundet med brug af præventionsmidler. Disse varierer afhængigt af præventionsmiddel.
Risici og bivirkninger ved de hormonelle præventionsmidler
Hormonbaserede præventionsmidler kan give bivirkninger. De mest kendte bivirkninger af hormonelle præventionsmidler er:
- Let blødning uden for menstruation (gennembrudsblødning eller pletblødning)
- Hovedpine
- Spændte eller ømme bryster
- Vægtforøgelse
- Væskeophobning
- Humørsvingninger
Bivirkninger, der er sjældne, men alvorlige, omfatter kræft og trombose. Kvinder, der tager p-piller eller bruger andre former for hormonel prævention, har en let øget risiko for at udvikle disse sygdomme. Kvinder, der er ældre end 35 år og ryger, er dog mere tilbøjelige til at opleve disse bivirkninger. De frarådes at bruge hormonel prævention. Dette gælder også for kvinder, der lider af visse sygdomme, eller som tager bestemte lægemidler.
Hormonelle præventionsmidler
Hormonelle præventionsmidler er kun pålidelige, hvis de bruges meget præcist. Har du f.eks. glemt at tage p-pillen eller anbringe en ny ring eller plaster? Da er du muligvis ikke længere optimalt beskyttet mod graviditet. Dette er også tilfældet, hvis du har kastet pillen op, eller hvis plasteret ved et uheld er faldet af. Kroppen har måske ikke været i stand til at optage de virksomme stoffer tilstrækkeligt. Indlægssedlen til produktet fortæller dig præcis, hvad du skal gøre, hvis denne situation opstår.
Hormonelle præventionsmidler og amning
Hormonerne i præventionsmidler er heller ikke altid velegnede til kvinder, der ammer. Især præventionsmidler, der indeholder østrogenhormonet, reducerer i starten produktionen af modermælk. Det er derfor bedst ikke at bruge disse præventionsmidler i de første seks uger af amningen.
En minipille med kun progesteron har ingen effekt på modermælksproduktionen. Du kan bruge denne pille, hvis du ammer. Det samme gælder for en spiral. Dette præventionsmiddel kan dog kun bruges fra 4 til 6 uger efter fødslen. De hormoner, du indtager, kan gå over i modermælken og dermed i barnet. Det er ikke nødvendigvis skadeligt for barnet.
Risici og bivirkninger ved ikke-hormonelle præventionsmidler
Brugen af ikke-hormonel prævention har lav eller ingen risiko eller bivirkninger. Det kan være smertefuldt at få indsat en kobberspiral. Nogle kvinder med kobberspiral oplever også kraftigere menstruationer.
Sterilisering er et kirurgisk indgreb. Dette indebærer de sædvanlige risici ved operation.
Pålideligheden af barrieremidler reduceres betydeligt, hvis kondomet eller pessaret ikke bruges korrekt. For eksempel kan et kondom gå i stykker, og et pessar kan flytte sig. Brugen af visse lægemidler kan også påvirke præventionsmidlets materiale, hvilket gør det mindre pålideligt. Læs altid vejledningen omhyggeligt, inden du bruger disse præventionsmidler.
Risici og bivirkninger ved alternativ præventionsmetode
Pålideligheden af den alternative præventionsmetode med sikre dage er (meget) mindre end almindelige præventionsmidler. Med kalender- og temperaturmetoden skal oplysningerne registreres meget nøjagtigt. For den cervikale slimmetode er slimhinden ikke altid let at vurdere. Derudover kan sædceller overleve i flere dage i livmoderen. Hvis de sikre dage startes for sent, er der en chance for, at et æg bliver befrugtet. Når man bruger sikre dage som præventionsmetode, bliver flere kvinder gravide ved et uheld, end når de bruger almindelige præventionsmidler.