Nervesmerter

Nervesmerter kan føles som sviende, brændende eller stikkende smerter og optræder tit sammen med ‘almindelige’ smerter. Nervesmerter sidder ofte kun i den ene side af kroppen og er næsten altid kroniske. Smerten kan derfor vare i årevis, være meget generende og ofte svær at behandle.

De mest kendte symptomer på nervesmerter er:

• Voldsomme, spontane smerter.
• En stimulus, der normalt ikke gør ondt, som at røre ved huden, giver pludselig meget smerte.
• En stimulus, der normalt kun gør lidt ondt, som et nålestik, giver kraftig smerte.
• Det ramte område bliver mere følsomt, selv uden berøring.
• Unormale fornemmelser i en kropsdel, som elektriske stød, vibrationer, prikken, kløe og en mat eller brændende fornemmelse.
• Smerten varer tit i ugevis.
• Smerten kan ikke lindres med almindelige smertestillende som paracetamol.
• Det smertefulde område føles koldt.

Nervesmerter skyldes skade på en nerve. Det kan have flere årsager, fx en klemt nerve efter en ulykke eller en diskusprolaps.

En betændelse eller infektion som helvedesild kan også være årsagen. Nervesmerter ses også oftere hos personer med diabetes mellitus (sukkersyge). Desværre er der ikke altid en tydelig årsag, som ved trigeminusneuralgi.

Der findes forskellige typer nervesmerter, alt efter hvor de opstår. Nogle eksempler er:

• Trigeminusneuralgi (ansigtssmerter)
• Mortons neuralgi (nervesmerter i foden)
• Karpaltunnelsyndrom (nervesmerter i håndleddet)
• Iskias (nervesmerter i ryggen)
• Fantomsmerter

Ved ansigtssmerter er trigeminusnerven, som sender følesignaler fra ansigtet til hjernen, beskadiget. Det giver voldsomme smerter i ansigtet, ofte i den ene side af panden, næsen eller underkæben. Smerten kan blive udløst af kulde, synkning eller tale. Årsagen til ansigtssmerter er ukendt. Det anbefales tit at beskytte ansigtet mod kulde med et tørklæde. Tilstanden kan behandles med medicin eller operation.

Ved mortons neuralgi, altså nervesmerter i foden, er en nerve mellem mellemfodsknoglerne blevet klemt. Det kan skyldes dårlig blodcirkulation, fx efter overbelastning, men også fodfejlstillinger som nedsunken forfod kan være årsagen. Personer med mortons neuralgi har især smerter i forfoden eller tæerne.

Ved karpaltunnelsyndrom (CTS) er der tale om nervesmerter på grund af en klemt håndnerve i håndleddet. Det giver prikken, nedsat styrke i fingrene eller smerter i hånd og nerver.

Iskias er rygsmerter, der stråler fra ballen ned i benet. Her er rygnerven blevet klemt, fx på grund af graviditet eller fødsel, men iskias kan også opstå ved tungt løft, en diskusprolaps eller en tumor.

Fantomsmerter er smerter i en amputeret legemsdel. Selvom legemsdelen ikke længere er der, oplever man stadig smerter der. Årsagen til det er endnu ikke helt klarlagt. Det antages, at nerverne ‘tror’, at legemsdelen stadig er tilknyttet kroppen, hvilket får dem til at sende smerteimpulser.

Nervesmerter er ikke altid nemme at behandle. Men med nogle råd og eventuelt smertestillende medicin kan de blive meget mere til at holde ud.

Hvad kan du selv gøre mod nervesmerter?

Nervesmerter kan blive værre, hvis du rører ved huden eller hvis den udsættes for kold luft. Prøv derfor at undgå det så meget som muligt og brug varmt tøj for at beskytte dig mod kulde.

For at sikre, at du holder dig i form og bevarer din muskelstyrke, er det vigtigt, at du fortsætter med at bevæge dig, selvom du har smerter. Gå dog ikke for langt, og stop, hvis du mærker, at smerten bliver værre.

Derudover kan smerten mindskes, hvis du afleder dig selv og slapper af. Fortsæt derfor med dine daglige aktiviteter, så du tænker mindst muligt på smerten. Husk, at smerten er meget ubehagelig, men ikke farlig.

Søg dog altid læge, hvis smerten er voldsom, varer længe, tager til eller ofte kommer igen.

Medicin mod nervesmerter

Hvis du går til lægen med nervesmerter, vil lægen som regel ordinere medicin. Almindelige smertestillende som paracetamol, NSAID’er eller opioider er ofte ikke nok til at behandle nervesmerter. Derfor ordinerer lægen medicin, der specifikt dæmper overstimulering af nerver eller hjerne.

Ofte bruges medicin mod epilepsi eller depression til behandling af nervesmerter. De hæmmer nemlig overførslen af smerteimpulser i nerverne, så smertesignalet bliver svagere. Bemærk dog, at effekten af disse lægemidler først mærkes efter nogle uger.

Nogle eksempler på medicin mod nervesmerter er:

• Amitriptylin
• Nortriptylin
• Pregabalin
• Carbamazepin
• Gabapentin
• Tramadol

Amitriptylin og nortriptylin (til ældre) er antidepressiva. Din læge vil dog ikke ordinere dem, hvis du har hjerteproblemer, demens, vandladningsproblemer eller epilepsi. De vigtigste bivirkninger er døsighed og mundtørhed.

Pregabalin er et lægemiddel mod epilepsi, der påvirker informationsoverførslen fra nerverne i hjernen. Bivirkningerne er døsighed, hovedpine og svimmelhed.

Carbamazepin og gabapentin påvirker også informationsoverførslen fra nerverne i hjernen og virker godt mod ansigtssmerter. Også her er bivirkningerne døsighed og svimmelhed.

Tramadol er et smertestillende middel med morfin, der ordineres ved kraftige smerter. Ulempen ved tramadol er, at det giver mange bivirkninger og hurtigt kan føre til afhængighed.

Ved lokal smerte kan lægen ordinere et plaster med lidocain-creme eller -salve. De bedøver huden lokalt og midlertidigt.

Desværre er effekten af medicinsk behandling af nervesmerter ofte begrænset: kun halvdelen af patienterne har gavn af et bestemt lægemiddel. Derudover er effekten uforudsigelig og kan, alt efter hvilket middel der bruges, tage flere uger at vise sig. Hvis ét lægemiddel ikke hjælper nok, kan din læge ordinere en kombination af midler med forskellige virkningsmekanismer.

Risici og bivirkninger

Smertestillende midler med opium og morfin som tramadol indebærer risiko for afhængighed og abstinenssymptomer, og derfor må de ikke bruges til kronisk brug. Bivirkninger er desværre almindelige, og sårbare ældre er mere følsomme for at udvikle dem. Derfor starter man altid med en lav dosis, som gradvist øges for at begrænse bivirkningerne. Sårbare ældre følges i starten op én gang om ugen.

Alternative behandlinger mod nervesmerter

Hvis disse lægemidler ikke virker godt nok eller giver for mange bivirkninger, kan din læge også ordinere alternative behandlinger. Eksempler er:

• En indsprøjtning med et antiinflammatorisk middel
• Medicin givet i rygmarven via et kateter
• Ved fx en diskusprolaps kan en anæstesilæge blokere nervens funktion med en indsprøjtning
• Et plaster med capsaicin, som gør det lokale hudområde følelsesløst i 1 til 2 uger. Dog vil ikke alle læger vælge dette, da der er rapporteret mange bivirkninger.
• Hvis du har svært ved at opretholde en aktiv livsstil på grund af mange smerter, kan din læge henvise dig til en fysioterapeut, så I sammen kan tilpasse din fysiske aktivitet strukturelt.
• Du kan også blive henvist til en psykolog, hvis du har mange kroniske smerter og derfor ikke kan udføre dine daglige aktiviteter normalt. Med kognitiv adfærdsterapi lærer du teknikker til bedre at håndtere smerten.
• Til sidst er behandling med cannabis mulig, hvis andre behandlinger ikke har effekt. Det bruges dog kun til personer med kroniske og voldsomme smerter og efter aftale med specialister.

Måske kan Dokteronline.com hjælpe dig med nervesmerter. På vores hjemmeside kan du arrangere en konsultation med en registreret EU-læge, som kan hjælpe dig videre med dine symptomer og om nødvendigt ordinere den rette behandling.

https://www.pijn.nl/locatie-van-pijnsymptomen/algemene-pijnsyndromen/neuropatische-pijn.html

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/neuropathische_pijn

https://www.thuisarts.nl/zenuwpijn/ik-heb-zenuwpijn

https://richtlijnen.nhg.org/standaarden/pijn