Migræne

• Basilaris migræne: Et migræneanfald kan varsles af en aura. Migræne med aura kaldes basilaris migræne. Symptomer på aura er ofte visuelle, som for eksempel lysglimt, pletter eller stjerner. Auraen kan følges af krafttab eller følelsesløshed i dele af kroppen. Auraen ses i 30% af migrænetilfælde. Ved denne type migræne er hjernestammen involveret. I værste fald kan det føre til et iskæmisk slagtilfælde (TIA).
• Anstrengelsesmigræne: Denne type udløses af hård fysisk aktivitet, især eksplosive sportsgrene som squash og sprint kan give migræne.
• Migræneanfald med forvirring: Ved denne type er personen meget forvirret under hovedpinen og ved ikke længere, hvor eller hvem de er. Det ses mest hos unge.
• Andre typer er: fodboldspillermigræne (migræne efter slag mod hovedet), oftalmoplegisk migræne (migræne hvor øjenmusklerne bliver lammede), familiær hemiplegisk migræne (migræne med aura og halvsidig lammelse) og abdominal migræne (kraftige mavesmerter uden klar årsag).

Migræne adskiller sig fra andre former for hovedpine ved:

• En aurafase. Auraen kan give mange symptomer, men et af de mest typiske er lysglimt eller lysreflekser.
• Et migræneanfald har en tydelig start og slutning.
• Under et migræneanfald kan du ikke lave andet end at ligge i sengen.
• Overfølsomhed over for lys og lyd.
• Smerten sidder ofte i den ene side af hovedet.
• Kvalme
• Hovedpinen er intens og føles dunkende eller bankende.

Hvis du har to eller flere af disse tegn, er der stor sandsynlighed for, at du har migræne. Migræne kan, udover de typiske symptomer, også give andre symptomer. Bivirkningerne er neurologiske og skyldes påvirkning af nervesystemet. Eksempler er: nedsat syn, hurtig afkøling af kroppen og forvirring.

Som nævnt før har et migræneanfald en tydelig begyndelse og afslutning. Et typisk anfald har også forskellige faser.

• Den prodromale fase eller advarselsfasen: Mange med migræne kan mærke et anfald længe før det starter. Ofte mærker de en ændring i kroppen, det kan være humørsvingninger eller ændringer i sanserne, for eksempel smag eller varme/kulde. Gaben og øget træthed kan også være tegn.
• Aurafasen: En aura følges ofte af lysglimt eller lysreflekser. Andre neurologiske symptomer kan også opstå. Dele af kroppen kan blive følelsesløse, talen kan svigte, og muskelstyrken kan falde meget.
• Hovedpinefasen: Denne fase kan vare fra en halv time til flere dage. Hovedpinen følges ofte af kvalme og opkast. 70 procent af patienterne får kvalme, og 29 procent kaster op.
• Restitutionsfasen: Det er fasen, hvor kroppen kommer sig efter migrænen. Restitutionsperioden varer fra et par dage til en uge. Fordi du virkelig skal komme til kræfter igen, kan du blive irritabel eller træt.

Den præcise årsag til migræne er stadig ukendt. Det er dog bevist, at det er arveligt. Vi ved også, at der ligger en neurologisk proces bag. Hjernescanninger har vist aktivitet i hjernestammen.

Men ud over disse ændringer i hjernen og nervesystemet er det svært at forklare, hvordan smerten opstår. En forstyrret blodcirkulation nævnes ofte som årsag til migræne. Hos migrænepatienter ses spasmer i hjernens arterier og udvidelse af små arterier omkring kraniet. Udvidelsen, også kaldet vasodilatation, fører til dannelse af bestemte stoffer, som kan give betændelse. Disse betændelser menes at udløse smerten ved et migræneanfald.

Tidligere troede man, at årsagen var psykisk, men det er nu modbevist. Selvom migræne er medicinsk, kan psykiske faktorer dog udløse et anfald. Stress og følelser kan altså sætte gang i et anfald. Kombinationen af følsomme blodkar og stress får blodpladerne til at klumpe sammen. Det giver for meget serotonin, som fører til spasmer i hovedet.

Da der ikke er så meget, du selv kan gøre, vælger mange medicin for at lindre smerten.

Kan jeg selv gøre noget mod migræne?

Som nævnt ovenfor er det umuligt at lave noget under et migræneanfald. Det bedste, du kan gøre, er at hvile og undgå flere sanseindtryk. Tænk på skarpt lys, høje lyde, stærke lugte og meget lave eller høje temperaturer.

Det kan være en god idé at gå i terapi for at håndtere de bekymringer, migræne giver. Det er en fordel at være bevidst om sygdommen og din livsstil. At holde øje med, hvad du spiser, og hvad der kan udløse migræne, kan hjælpe med at styre det.

Motion og afslapning anbefales for at mindske stress, som har en negativ effekt på migræne. Der findes afslapningsterapier specielt til migræne. Andre ting, der kan hjælpe, er afslapningsmassage.

Hvilke behandlinger findes der?

Der findes både medicin, der lindrer symptomerne, og medicin, der forebygger. Der er også en række dokumenterede og mindre dokumenterede alternative behandlinger.

Medicin mod migræne 

De lægemidler, der bruges under et anfald, kaldes ‘triptaner’. Ved et migræneanfald er blodkarrene i hjernen udvidede, og triptaner får dem til at trække sig sammen. De ‘triptaner’, der lindrer smerterne, er: almotriptan, eletriptan, frovatriptan, naratriptan, rizatriptan, sumatriptan og zolmitriptan.

Udover triptaner bruges også paracetamol. Ofte sammen med propyfenazon og koffein.

Derudover kan der ordineres antiinflammatoriske smertestillende som diclofenac, ibuprofen og naproxen. Almindelige smertestillende optages ofte dårligt, hvis man er kvalm. Nogle gange kan man få noget mod kvalme på forhånd.

Andre midler, der får blodkarrene i hjernen til at trække sig sammen, er: ergotamin og methysergid. Disse bruges nu kun sjældent på grund af bivirkninger.

Andre lægemidler, der har vist sig effektive mod migræne: betablokkere, pizotifen, topiramat, valproinsyre, botulinum A-toksin (kun hvis andet ikke virker), flunarizin (meget sjældent), amitriptylin (kun hvis betablokkere og pizotifen ikke virker godt nok). Disse kan bruges til at forebygge migræne.

Alternative behandlinger

• AtlasPROfilax: En alternativ behandling mod migræne er AtlasPROfilax. Her behandles området omkring atlas, som er den øverste halshvirvel. Behandlingen består af en neuromuskulær massage af dette ret ukendte område. Der laves manuelle tests for at undersøge forholdet mellem kraniet, atlas og den anden halshvirvel. Atlas vender efter behandlingen tilbage til sin oprindelige position, hvilket har en lindrende effekt på området. Det er dog ikke videnskabeligt bevist.
• Kost: Inden for fytoterapi leder man efter årsagen i kosten. Det antages, at der er en sammenhæng mellem migræne og belastning af lever og galdeblære. Det kan være en god idé at gennemgå sine kostvaner sammen med en diætist for at se, hvilke fødevarer der påvirker anfaldene.
• Cefaly: Cefaly, et apparat der giver elektriske impulser til en nerve, placeres i panden. Her løber trigeminusnerven, som er involveret i migræne. Behandlingen er almindelig, og nogle forsikringsselskaber dækker den.
• Cannabis: Der er endnu ikke nok viden om dette middel som medicin. Forskning har dog vist, at cannabinoider har en positiv effekt på migræne.
• Online adfærdsterapi: At føre regnskab med, hvor ofte anfaldene kommer og under hvilke forhold. Ved at opdage anfaldene tidligt kan medicinen bruges mere målrettet.
• Psykoterapi: På grund af de store konsekvenser migræne kan have, anbefales psykoterapi ofte som supplement til medicin.Forskning i migræne og årsagerne fortsætter hele tiden. Lige nu forskes der meget i arvelighed og sammenhængen mellem depression og migræne.

Har du spørgsmål om migræne og den bedste behandling for dig? Dokteronline.com kan hjælpe dig. På vores hjemmeside kan du booke en konsultation med en registreret EU-læge, som kan hjælpe dig videre og om nødvendigt ordinere den rette behandling.

https://www.hersenstichting.nl/hersenaandoeningen/migraine/

https://www.hierhebikpijn.nl/aandoening/63/migraine

https://www.gezondheidsnet.nl/hoofdpijn-en-migraine/veelvoorkomende-oorzaken-van-migraine

https://www.mijnkwartier.nl/migraine/oorzaken

https://mens-en-gezondheid.infonu.nl/aandoeningen/186356-basilaire-migraine-aura-en-hoofdpijn-aan-achterhoofdgebied.html

https://mens-en-gezondheid.infonu.nl/aandoeningen/47970-migraine-wat-helpt-er-tegen.html